På solsiden: Grömitz er Østersøbadet på solsiden og kendt for sin 8 km lange strand og den 3 km lange promenade med havudsigt.
Den nye dykkerkabine yderst på kajen giver et spændende indblik i Østersøens undersøiske verden. Det kulturelle højdepunkt er det tidligere benediktiner-kloster i Cismar med landsdelsmuseet for Slesvig-Holsten.
De små finder nye venner i Grömel-Club, som i sommeren 2009 flyttede ind i det nyindrettede “Strandhaus“.
For filminteresserede: I Neustadt i Holstein med bydelene Pelzerhaken og Rettin handler det om temaet vand. Ikke mindst fordi den populære tyske tv-serie “Küstenwache“ (Kystvagten) er blevet optaget her i de sidste 10 år. Alle kan prøve at indsnuse filmstemningen i studie 1 på en rundtur.
Pelzerhaken derimod er det aktive vandsportseldorado med sportscenter, surfcity og saunaland.
Du kan få nervepirrende oplevelser i den nærliggende Hansa-Park i Sierkdorf.
Ikke mindre spændende er et kig tilbage i stenalderen i museet zeiTTor i Kremper Tor.
Alsidighed: Niendorf er en del af det eksklusive feriested Timmendorfer Strand og har således meget forskelligt at byde på. Du er hurtigt midt i vrimmelen, og der, hvor det sker – på Timmendorfer Strands promenade. Men du kommer lige så hurtigt ud i naturen og der, hvor livet leves langsomt – i naturreservatet An der Aalbek i Niendorf og ved Hemmelsdorfer See.
Hvis man efter en dag på stranden eller på havet også gerne vil en tur ind i landet, så er man kommet til det rette sted i Sea-Life Center, på oplevelsesgården i Warnsdorf eller i skøjte- og tenniscentret.