Byens 4 små museer, Den gamle Smedje, Nakskov Skibs- og Søfartsmuseum, Det gamle Trykkeri og Danmarks Sukkermuseum er alle et besøg værd.
På Nakskov Turistbureau kan du få en brochure til en spændende byvandring, der fortæller om Nakskov bys historie.
Nakskov har en af Danmarks ældste gå-gader, her blomstrer et rigt handelsliv i de mange specialbutikker. Fra juni til september, er der hver lørdag levende musik på byens torv. Lej en cykel og nyd en herlig tur på de smukke diger langs Nakskov Fjord eller langs Østersøen.
På cykelturen på diget langs Østersøen fra Langø til Rødby, møder man Peter Hansens Have, en meget stor flot anlagt have, inspireret af de store engelske landskabshaver. Her findes en af Nordeuropas største private plantesamlinger.
Lidt uden for Nakskov, i den smukke park Reventlowparken, ligger herregården Pederstrup, som i dag huser Reventlowmuseet, til minde om den store statsmand C.D.F. Reventlow.
Læs mere om Nakskov By